 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 DAGBLADSANMELDELSER
Her vil jeg sætte anmeldelser af mine bøger, både gode og dårlige og
midt imellem og midt i mellem midt i mellem.
Bøger: Rapport fra kælderen
Foto: Scanpix
Mikael Josephsens nye bog er et billede af det Danmark, vi helst ikke vil se.
Af Mai Misfeldt
Mandag den 19. april 2010, 22:30
Når Mikael Josephsen har kaldt sin nye roman »Neden under«, peger det både på, at dens personer enten lever neden under, i den laveste socialklasse, eller også, at de reelt har så meget neden under, som de forsøger at holde på plads med forskellige former for misbrug. Men det handler også om drømmen, som flere af dem deler - om landet down under.
Vi præsenteres for en lille gruppe mennesker, der tilfældigvis deler opgang. I kælderen bor junkien Kim, først med Heidi, som dør af en od, så med Helle. Ovenpå bor et småborgerligt ægtepar, hjemmehjælperen og pedellen, og inde ved siden af bor den fraskilte psykolog fra misbrugscentret, der selv er stærkt på vej i opløsning.
Ikke langt derfra bor drankeren Rødspætten, og den nyreligiøse Linda - efter et besøg hos numerolog bliver hun til Blinda! Romanen skifter mellem disse personer, og deres højst prosaiske liv, som viser sig at have to ting tilfælles: Misbruget og trangen til at holde virkeligheden fra livet.
Både styrke og svaghed
Ovenpå handler det om, for guds skyld at fortie alle problemer, selv da sønnen kommer hjem fra Afghanistan minus et ben. Der skal helst snakkes om kaffen og maden, så er tykke Inga tryg. Den »fine« psykolog opretholder sin facade, mens læseren ser ham drikke og medicinere sig i hundene, præcis som i hans yndlingsbog Hærværk.
I kælderen handler det om dagen og vejen, pengene til det næste fix, og det er her, Josephsen står stærkest. Det er også i kælderen, der slutteligt mobiliseres en vilje til at rejse sig, uden støtte fra det religiøst hysteriske AA, som Josephsen satirisk fremstiller dem.
Vi får de daglige replikker og små regibemærkninger. Det er både romanens styrke, men også dens problem, fordi Josephsen tilsyneladende vil have det hele med, for at vise trummerummet. Resultatet er, at romanen indimellem bliver lige så lumsk kedelig, som virkeligheden kan være. Man kunne med fordel have skåret en del dialoger fra, så ville Josephsens rapport fra den anden side have trådt endnu klarere frem.
Anmeldelse i Weekendavisen den 19. marts 2010.
Down under. Mikael Josephsen har skrevet en rå og rørende samtidsskildring af folk i frit fald på jagt efter lindring.
Hyldest til småborgeren
Mikael Josephsens seriøst gode Neden under om narkomaner og småborgere i en dansk provinsby, er nært beslægtet med to af de seneste ti års skarpest profilerede portrætter af det underpriviligerede Danmark, nemlig Jakob Ejersbos Nordkraft og Jonas T. Bengtssons Submarino – uden dog at have et vingefang og en potens, der kan matche. Men mindre kan også gøre det.
Neden under er en klassisk kollektivroman fra provinsen netop nu, nærmere bestemt Svendborg, ikke mindst en enkelt opgang i en ejendom, hvor narkomanen Kim bor i en kælderlejlighed, mens småborgerne Inga og Bent bor i midten og chefpsykologen Simon øverst oppe. Samfundshierakiet afspejles i opgangen.
Kim strejfer rundt i gaderne sammen med kæreste Heidi og hunden Leif på evig jagt efter rohyppere og doner, noget af drikke, noget at ryge eller noget at fixe. Da Heidi dør af en overdosis, slår Kim sig sammen med en anden narkoman, Helle, der er alene for tiden, fordi hendes mand, vaneforbryderen Lorten, sidder i spjældet for vold. Og så er der pusheren og hæleren Hjemogfix. Og Jens, bedre kendt som Rødspætten, der er ved at drikke sig ihjel, men bliver reddet af Anonyme Alkoholikere. Kim drømmer om at få en frisk start i Australien, hvor han boede som dreng og hvor der er varmt hele året. Men pludselig er Helle gravid og Kim skal være far.
Længere oppe i opgangen er småborgerne Inga og Bent, hjemmehjælper og skolepedel, ikke helt enige. Hun vil gerne have sommerhus, mens han helst bare vil have fred og ro til at fiske og blive liggende på den samme campingplads, hvor parret har holdt til i 25 år. Sønnen Jeppe er netop vendt hjem som Afghanistan-veteran, han skal have lavet en benprotese. Der dækkes op til påskefrokost, og hvad har vi dog gjort siden vi har det så godt, siger den ene, og den anden svarer at gode mennesker har det altid godt. Når hun ikke laver mad og pusler om sin mand, drømmer Inga om en tur til Australien. Men Bent har flyskræk.
Øverst bor Simon, fraskilt delefar, chefpsykolog på afvænningcenteret for narkomaner og ejer af et sommerhus, som han sælger til – viser det sig – Inga og Bent. En dag møder han den frelste kostvejleder Linda (senere Blinda efter besøg hos en numerolog), der er kommet ud af et voldeligt forhold og har to døtre, der er placeret i en plejefamilie.
Hun prøver at hjælpe Simons søn Frederik af med fødevareallergi ved at sætte ham på kur, men snart bliver drengen indlagt akut på privathospital, og det tærer hurtigt på Simons bankkontoen, hvor pengene fra sommerhussalget svinder. Pludselig dukker Inga og Bent op med et erstatningskrav pga. skimmelsvamp i sommerhuset. Simon på vej ind i et hastigt eskallerende alkoholmisbrug. Hver eneste gang vi hører om ham, tænder han en smøg og drikker øl, vin eller sprut. Og så bliver hans tissemand angrebet af svamp. ”Jeg rejser sgu snart langt væk, til Australien, eller sådan noget,” siger han.
Australien, Australien, Australien, drømmen om at begynde forfra, opleve noget nyt, komme væk fra det hele: i kælderen, i midten og oppe på toppen – uanset hvor man befinder sig i det sociale hierarki, er drømmen den samme. Australien ligger som bekendt down under, og personerne i Mikael Josephsens roman befinder sig selv, som titlen siger, Neden under. Det er en symbolik, der er til at tage at føle på, skåret i pap og bøjet i neon, lige lovlig overgjort og dermed mere fortænkt end elegant. Og nu vi er ved det fortænkte, men også selvironisk morsomme: Simon læser digte bl.a. Tom Kristensen og F.P. Jac. På et tidspunkt, hvor tingene er ved at falde sammen om ørene på ham, tjekker han først sine pengesager, derefter sin tissemand, hvorefter han bladrer lidt i Mikael Josephsens digtsamling Pokalhjerte – og falder i søvn.
Mikael Josephsen skildrer ikke bare narkomaner mellem totalopgivelse og spirende livshåb og den kriseramte og ensomme selvbedrageriskre akademiker der straffer sig selv med voksende livslede og druk – han portrætterer den sociale virkelighed, som vi ofte ignorerer, selvom den findes lige uden for vores vinduer og blandt vores naboer og kolleger. Romanen er dermed en rå og rørende samtidsskildring af folk i frit fald på jagt efter lindring i de store uvirksomme forløsere: stoffer, alkohol, sex, ekstremistisk sundhed og religion.
Neden under toner ud som en slags hyldest til småborgeren, for lavmælte Inga virker nærmest lykkelig som hun sidder der i den nye autocamper på grunden ved siden af Simons gamle svampehærgede sommerhus. Hun har den krigsskadede, men veltilfredse Jeppe ved sin side, ribbenstegen snurrer i ovnen, der er skildpaddeis til dessert, slankekuren begynder først i morgen, og nu kommer Bent gående med sin fiskestang, han har fået bid!
Neden under er en absolut læsværdig roman, som sagt en fynsk udgave i sporet påNordkraft og Submarino, men også med nogle af de elementer, der gjorde Benn Q. Holms Album til en stor fortælling om menneskers håb, drømme, storhed og fald. Desværre er den en smule for lang, helt præcis to linier. De to sidste replikker er irriterende overflødige.
Mikael Josephsen: Neden under. 304 sider, 299 kr. Roman. Gyldendal.
Klaus Rothstein
I misbruger- miljøets helvede
ROMAN
Mikael Josephsen: "Neden under?"
Det er fem år siden, Josephsen udgave sin første roman "Opløb", som indbragte ham Statens Kunstfonds treårige legat.
Forud var kommet tre digtsamlinger, bl. a. "Pokalhjertet", og kom nu ikke og sig, at dansk romankunst er uden selvironi: På et tidspunkt lægger romanens moralsk blakkede chefpsykolog Simon sig på sofaen - med en digtsamling af Mikael Josephsen, den hedder Pokalhjertet. Han bladrer i den, læser lidt bagi, begynder så ved begyndelsen, kniber det ene øje i. Lidt efter taber han bogen på gulvet. Han sover.
Bogen indeholder en række portrætter af mennesker i en etageejendom i Svendborg, snart ironiske som af det bedsteborgerlige ægtepar Inga og Bent, der fører uendelige indholdsløse samtaler, og som bliver snydt af chefpsykolog Simon i en sommerhushandel, der medfører, at de må forlade deres faste standplads på en campingplads gennem 25 år.
I stedet for at reparere det pilrådne sommerhus køber de en ny campingvogn, som de stiller op på grunden.
Snart blomstrer sarkasmen over for alternative healere som Linda, der efter at have stiftet bekendtskab med numerologien kalder sig Blinda.
Snart er romanen satirisk som over for Anonyme Alkoholikere og deres sammenblanding af afholdenhed og Gud.
Og så er der bogens centrale portræt: narkomanen Kim, bogens helt. Han kommer tilsyneladende efter mange genvordigheder og omveje ud af sin afhængighed af stoffer, men må se sig forladt af moderen til sin søn, der bliver fjernet af de sociale myndigheder..
Mange af personerne har drømme om at komme væk, bl. a. til Australien (bemærk romanens titel!), men ingen realiserer drømmen.
Bogen er hovedsagelig fortalt gennem dialoger, og vel adskiller indholdet i de enkelte personers replikker sig fra hinanden, men nogen egentlig replikindividualisering er der ikke tale om.
Dens styrke er den rå beskrivelse af misbrugermiljøet og stofmisbrugets voldsomme fysiske og psykiske udslag. Her er intet tilsyneladende stukket under stolen.
Man hypnotiseres af disse mennesker, der er drevet ind i misbrugets galskab, og af deres frådende vanvid.
Josephsen viser os de forskellige typer i de forskellige miljøer i deres evige sam- og modspil. Sådan er menneskene og sådan bliver de i forhold til hinanden. Og læren er, at de laveste i det sociale hierarki ikke nødvendigvis er de moralsk mest flossede.
Jens Henneberg
kultur@nordjyske.dk
Mikael Josephsen: "Neden under"
304 sider, 299 kr., Gyldendal.
Udkommer i dag
Neden under
Forfatter: Mikael Josephsen
304 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 17.03.10
Mikael Josephsen har tidligere udgive tre digtsamlinger samt den kritikerroste roman 'Opløb', der skaffede ham Statens Kunstfonds treårige legat med mulighed for at koncentrere sig om det næste værk. Når man læser 'Neden under' må konklusionen være, at de penge er givet godt ud.
'Neden under' er en fremragende skildring af en række skæbner i dagens Svendborg. Vi møder både ludere, narkomaner, alkoholikere, forholdsvis almindelige folk og en velsitueret psykolog der efterhånden knækker helt sammen.
Beskrivelserne af forholdene i misbrugsmiljøet i en provinsby virker ganske rammende og udviklingen i de forskellige skæbner har et skær af autoritet og virkelighed, der forlener romanen med en ægthed som virker både gribende, dragende og interessant. Hvad enten der er tale om almindelige småborgerlige hverdagsmennesker, fortabte misbrugere eller de få der søger at kæmpe mod misbrugssumpens konstante sug mod det bundløse dyb bliver man fanget ind af skæbnespillet bag facaderne i det pittoreske Svendborg. Josephsen har et virkelig godt greb om den nedadgående spiral, den ætsende håbløshed og den konstante jagt på det næste fix blandt narkoludere og småkriminelle junkier - og den næsten absurd svære kamp det er for de meget få, for hvem det lykkes at få vendt skuden og trække sig selv op ved hårrødderne og hjælp fra AA og NA.
'Neden under' er skæbnekamp og hverdagsdramatik af fornem karat. Mikael Josephsen har både noget på hjertet og noget at fortælle. Han tager så sandelig læserne helt ned under den polerede overflade, hvor de idylliske stokroser er visnede og den rå virkelighed tager et knusende greb om nosserne på sine ofre.
Jan Vandall
Politiken, Bjørn Bredal
FAKTA
ForfatterMikael Josephsen
TitelNeden under
InfoGyldendal. 302 sider, 299 kroner.
På plakaten har vi voldsmanden Lorten.
Vi har alkoholisten Rødspætten, pusheren Hjemogfix, borgerdyrene Inga, Bent (vicevært: »kald på Bent, og du er fri for vent«) og deres hjemvendte, handikappede soldatersøn Jeppe.
Vi har narkomanen Kim, hans narkomankæreste Heidi og deres hund Leif, som er en hunhund (da Heidi dør af en overdosis, skiftes hun ud med Helle, der også har gået på strassen).
Endelig er der psykolog (senere chefpsykolog) Simon, som onanerer vældig meget og ligner sine klienter mere og mere.
Simon har et øje til Linda, som er kinesiterapeut, kostterapeut og det, der er værre, og undervejs skifter hun for resten navn til Blinda, da hun har været hos numerolog.
(B)Linda kurerer Simons allergikersøn Frederik i en sådan grad, at han bliver indlagt på privathospitalet Hamlet, hvad Simon så kan bruge alle de penge på, som han har tjent ved at sælge sit svampebefængte sommerhus til Bent og Inga.
Det er uhyggeligt, men også ret sjovt, og han har en eminent god hørelse, forfatteren Mikael Josephsen.
Replikkerne sætter sig tydeligvis pling præcist i øret på ham, og her har han så skrevet dem ud til en roman, som er lutter dialog eller med andre ord lige til en film eller et stykke teater.
Sproglig træfsikkerhed
Scenen er Svendborg, og Josephson kender sin lus på travet – overlus, underlus og mellemlus.
Man fik åndenød af dette typologiserede Underdanmark, som vi vist efterhånden kender ret godt fra temmelig mange film og bøger, hvis ikke der var denne her sproglige træfsikkerhed, som i en rap iscenesættelse af korte kapitler og kombineret med en vis ømhed for de arme eksistenser gør det hele vedkommende.
Selv Simon, chefpsykologen, griner, da han hører om hende pigen med brandsårene på hænderne, som konstaterer, at der ikke er mere kaffe på kanden, og siger:
Simon har et øje til Linda, som er kinesiterapeut, kostterapeut og det, der er værre, og undervejs skifter hun for resten navn til Blinda, da hun har været hos numerolog
»Der er kraftedeme ikke mere speed på kolben, er den her fabrik lukket eller hvad? Eller gider I bare ikke løfte dovenlapperne? Pis mig i øret«.
Ja, og så har de et ordsprog inden for Anonyme Alkoholikere, der lyder: hellere fed end fuld.
»Der er jo heller ingen, der bliver taget for fedtkørsel ligesom for spritkørsel, vel?«.
Men man føler nu lidt, at man bliver taget for begge dele, når man læser ’Neden under’. Det er så realistisk som at have gjort det selv.
Den sidste nye er fra damebladet Woman:
Af Lene Kjældgård 2-2-06
OPLØB af Mikael Josephsen
borgen 160s. 199kr.
Bliv rørt af ond socialrealisme
Det gør ondt helt ind i hjertekulen at læse de 15 gribende historier i Opløb
om en ulykkelig barndom med en tyrranisk far, en fordrukken og underkuet mor og et svigt af dimensioner. Vi følger bogens hovedperson på tyvetogt med de skolekammerater, han desperat ønsker at blive accepteret af, oplever ham tale med sin elskede hund om det normale familieliv han ikke har - og er med ham til psykolog efter farens selvmordsforsøg. En stærk fortælling om nedarvede dæmoner og de overlevelsesstrategier, et barn tillærer sig, når forældre svigter.
(Fem ud af seks mulige stjerner)
...................................................................................................................
Politiken d 17-11-05
Selv i helvede glimter lykken
Det gør ondt at læse Mikael Josephsens dybt troværdige beskrivelse af en faders terror - set fra barnehøjde.
Mikael Josephsen: Opløb. Borgen, 160 sider, 199 kr.
Af Michael Lambæk Nielsen
Det regner med forfærdelige fædre i disse år. Fædre, der ødelægger deres familie, fordi de selv er gået i stykker indeni. Sønnernes litterære faderopgør har resulteret i harske bøger som Vagn Lundbyes
'Trefoldighedsbarn', Erling Jepsens 'Kunsten at græde i kor', Erik Steffensens 'Valbyengelsk' og Jens Blendstrups 'Gud taler ud'.
Strinter hestejod på sår
I den sammenhæng er Mikael Josephsen, som har tre digtsamlinger bag sig, ikke den, der stikker op for bollemælk.
Den far af en travtræner, som han skildrer i sin første prosabog 'Opløb', hører absolut hjemme i psykopaternes superliga: Han er helt igennem uden evne til at leve sig ind i andres smerte. Da sønnen bliver sparket på knæet af en hest, så man kan se ind til knogler og brusk, konstaterer
han, at det bare er en hudafskrabning og strinter hestejod på såret.
Overlevelsesstrategier
Faderen drikker, spiller hasard med hus og hest som indsats, horer med staldpigerne, og værst af alt holder han med sin daglige terror familien i et jerngreb. Ikke én mulighed for at fortælle sønnen, at han ingenting kan, at han er dummere end en hest, bliver forpasset.
Det er usandsynligt, at faderen ville anerkende ham, selv hvis han blev verdensmester i boksning, bordtennis og fodbold. Derfor har han andre overlevelsesstrategier:
For at glemme den psykiske smerte river han hår ud af hovedbunden på sig selv, spiser alt for mange søde sager eller leger, at han er død ved middagsbordet, for at faderen ikke skal falde over ham. Han vil ikke være til besvær.
Holder drengens perspektiv gennem uhyrlighederne
Det virkeligt stærke ved de femten erindringsstykker fra en opvækst i helvede - som er et rækkehuskvarter i Klampenborg i starten af 1970'erne ligger i Mikael Josephsens blik for de mekanismer, der går i gang i et barn, der er forprogrammeret til at tage skylden for de voksne, der ikke magter tilværelsen. Den selvdestruktive logik, der siger, at 'det er min skyld', at far ikke er blevet rig og berømt, og at mor tager piller for dårlige nerver. Portrættet af en dreng, der i den grad må digte og pynte på virkeligheden for at overleve, går direkte i mellemgulvet.
Josephsens afgørende greb er at holde drengens perspektiv hele vejen gennem uhyrlighederne - et greb, som gør, at hans fantasier og overlevelsesstrategier slår direkte ud i sproget.
Selv i helvede glimter lykken
Det bliver kun endnu mere uhyggeligt at læse faderens fornedrende love, når de løber drengen i munden som ren gift: »Når man har vundet, har man ret til at være på Jorden«. Så tydeligt kan man vise, hvordan 'den sociale arv' bliver givet videre.
Men selv i helvede glimter lykken: Den er tre gange BAR på stribe på en enarmet tyveknægt sammen med mor og søsteren. Fortællingen om en sommerdag på Bakken er præcis så sentimental, som man kan tillade sig at være, når smerten løber neden under det hele.
'Opløb' er en bog, det gør ondt at læse, fordi den forbliver tro mod den måde, en dreng på otte-ni år oplever svigt på svigt på. Det er en bedrift at kunne leve sig ind i - eller genkalde sig - og beskrive så præcist, som det sker her.
|
|
|
|
|
|
|