Væddeløbsheste er fast inventar i Mikael Josephsens forfatterskab, hvor smerteligt erindringsstof forvandles til mageløse historier. Alene titlerne er fortællinger: »Dengang han glemte at putte vat i ørerne på Tim Doot«, »Dengang der var en der mistede sit øje mens far blev solbrændt i striber«. Josephsens far var travtræner.

Efter symboltunge digte i Havet under huden (1998) arbejdede Mikael Josephsen sig i Pokalhjertet (2000) og Hannahs dyrehave (2002) frem mod den fortættede form, som på lykkelig vis kulminerer i prosabogen Opløb (2005). Der er ikke grænser for, hvad fortælleren husker om at være en skiftevis udsat og overset dreng, som hørte »Hjerter afhonning« og så Det lille hus på prærien.