Jeg er ved at falde ned efter min udgivelse på Gyldendal. Det var stort, der fulgte interviews med mange steder, der blev lavet tre radioudsendelse og der bliver lavet et tv program om bogen. Alligevel var det sjovt at se, hvordan pressen håndterer en ukendt forfatter frem for en kendt. Jeg udkom samtidig med Klaus Rifbjerg og Leonora Kristine Skov og Leif Davidsen. Alle steder blev de anmeldt på dagen, mens vi andre måtte vige pladsen. (Undtagen i Politiken og i Weekendavisen, Jydske Stiftidende og Metro ekspress, tak for det). Det handler simpelthen om berømmelse, det kan man jo også se på tv - programmer som Stjerne for en aften osv. Det er ikke længere kun kunstnere, der bliver berømte, det er mediefolk, amatørsangere osv. Når det er sagt, så er jeg godt tilfreds med ikke at være berømt. Men jeg vil gerne sælge nogle bøger. Og de to ting hænger uløseligt sammen. Sådan er det bare. Dog er jeg rigtig godt tilfreds med min udgivelse og det hav af gode anmeldelser jeg har fået. Jeg vil senere lægge dem ind her. Det eneste der manglede i år var Lars Bukdahls sikre nedrakning af min bog. Han anmeldte den ikke dennegang. Det betød en superanmeldelse. Tak til Klaus Rothstein. Men da Bukdahl jo mener jeg skriver dårlig litteratur og det eneste man kan bruge det til, er at se hvordan man ikke skal gøre, ja så mangler han jo min bog i samlingen. Jeg har lyst til at sende ham den. Han skal da lige have lov at brække sig over den og advare imod den. Nå, skidt med det. Det var dejligt at få en anderledes anmeldelse fra Weekendavisen, tak for det. Og i øvrigt: Hvem er Lars Bukdahl?